Gå til hovedindhold

Lejrskole - et andet læringsrum

På Åby Skole prioriterer vi lejrskoler gennem hele skoleforløbet højt. Lejrskoler er således et obligatorisk element i skolegangen for vores elever på lige fod med den daglige undervisning.

  • Læs op

Indhold

    Ud fra den forståelse, at læring er noget, som altid foregår både i forhold til faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, ser vi lejrskolerne som en enestående mulighed for at udfordre vores elever ved at tage væk fra skolen, mor og far, samt de daglige rutiner.

    Er man elev på Åby Skole, vil man komme på lejrskole både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen 

    • 3. klasse vælger mellem tre steder: Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Sahl. Det er hver især steder, der er skønne og med en superskøn natur. Vi er af sted tre dage (to overnatninger) med fokus på klassens trivsel og et udvalgt fagligt indhold. 
    • 6. klasse tager i begyndelsen af skoleåret til Skagen. Her er Grenen, Skagensmalerne og godt samvær typisk omdrejningspunktet. 
    • I 8. klasse afvikler vi en længere lejrtur på fem dage. Turen kan fx gå til Bornholm, København eller Sønderjylland.
    Sidst opdateret: 1. oktober 2023